BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet advokatsekretær eller har du tilsvarende erfaring med opgaver inden for dette felt? Får du energi af at planlægge, følge op og samle trådene på igangværende sager? Hvis du samtidig er serviceminded og god til at kommunikere med alle, er det måske dig, som vi har brug for i vores administrative team.
Hverdagen i Minksekretariatet
Vi skal udvide understøttelsen til Minksekretariatets sagsbehandlere, som forbereder erstatnings- og kompensationssager.
Det administrative team koordinerer og understøtter kollegerne i den komplekse sagsbehandling. Vi har en plads til dig i teamet, hvis du ønsker et spændende og udfordrende job i Aalborg med engagerede kolleger og en afvekslende arbejdsdag, der også rummer plads til fritidsliv og familie.
I forhold til opgavernes art er det en fordel, at du fx er uddannet advokatsekretær eller har tilsvarende praktisk erfaring. Det er vigtigt, at du trives med opgaver, som spænder bredt, f.eks.:
- organisering og journalisering af sagsmateriale
- kordinere og planlægge møder og besigtigelser
- besvare henvendelser i fællespostkassen og telefonvagt, herunder håndtering af aktindsigtsanmodninger
- ekspedering af kørselsgodtgørelser og udlæg
- fakturabetaling og bestilling af hotel, tog- og flybilletter
Du får kollegaer, som er topmotiveret for at give en korrekt og ensartet behandling til minkavlerne og følgeerhvervene. Du vil opleve et sekretariat med en entusiastisk evne og vilje til at løse opgaverne. Efter din opstart er der evt. mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang, ligesom vi har flekstid og betalt frokostpause. Vi værner om vores sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar, sommerfest, julefrokost, mv.
Vi lægger vægt på, at du
- arbejder systematisk, disciplineret og selvstændigt
- kan arbejde med flere sager på én gang og samtidigt bevare overblikket
- har øje for detaljerne uden at fortabe dig i dem
- sætter en ære i at levere et færdigt produkt med kvalitet
- har flair for at formidle og yde god service til både kolleger og alle parter i sagerne
- har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
Om os
Vi er godt 70 medarbejdere på to matrikler. Hos os er lysten og viljen til samarbejde i fokus. Vi har nok at lave, og vi har det godt, når vi går på arbejde. Vi er ambitiøse i vores opgaveløsninger og har også socialt sammenhold og arrangementer uden for arbejdstiden.
Vi sørger selvfølgelig for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan komme ind i alle systemer og programmer og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet.
Vi vil gerne, at du kan starte hos os den 1. juni 2024 eller før, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os.
Arbejdsstedet er Vestre Havnepromenade 5 i Aalborg.
Yderligere information
For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte HR-Partner Lillian Hundahl på tlf. 3057 9496.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 14. april 2024, kl. 23.59.
Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på www.minksekretariatet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016008