Administrerende direktør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ørbæk Ventilation A/S er en nordjysk produktions- og salgsvirksomhed med solidt vækstpotentiale og ambitioner.

Ørbæk Ventilation A/S er en estimeret udbyder af såvel rektangulære som cirkulære ventilationsprodukter i kvalitet svarende til markedets bedste. Rektangulære produkter tilbydes som skræddersyede løsninger, der produceres i eget regi, cirkulære produkter tilbydes dels via egen produktion, dels via indkøbte færdigvarer fra udvalgte og afprøvede leverandører.

Ørbæk Ventilation A/S blev etableret i 2010. I forbindelse med etableringen blev overtaget en nødlidende virksomheden, herunder en betydelig maskinpark. Efterfølgende er der foretaget væsentligt investeringer, og virksomheden råder i dag over et moderne og komplet produktionsapparat. Virksomheden omfatter også en lille smedeafdeling, der dels producerer standardprodukter til eget lager, dels kundespecifikke produkter. Virksomheden beskæftiger ca. 25 erfarne, dygtige og dedikerede medarbejdere.

Ørbæk Ventilation A/S’ nuværende direktør vil gerne frasige sig direktøropgaven for fremadrettet at fokusere bl.a. på salg, på udvikling af produktprogram, og på projekter. 

Bestyrelsen vurderer, at Ørbæk Ventilation har et væsentligt potentiale både hvad angår indtjening og vækst. Med henblik på vedligeholdelse og fortsat optimering af driften af Ørbæk Ventilation A/S og på at drive virksomhedens fortsatte forretningsudvikling og vækst, søges der nu en administrerende direktør.

Forretningsudvikling - Ledelse - Ordentlighed

Kan du tænke dig at stå i spidsen for drift og udvikling af en velrenommeret, vækstorienteret, og ambitiøs virksomhed? Som kommende administrerende direktør hos Ørbæk Ventilation A/S får du det overordnede ansvar for at drive og videreudvikle virksomheden og dermed løbende bidrage til optimering af driften, og for at afsøge og sikre udviklingsmuligheder. Du får en central nøglerolle i en spændende virksomhed med potentiale for vækst, med dygtige medarbejdere, og hvor ordentlighed i er i højsædet.

Du får en afgørende lederrolle, hvor du med reference til bestyrelsesformanden bliver ansvarlig for driften og den overordnede ledelse af virksomhedens forskellige afdelinger. Du spiller en vigtig rolle i udviklingen af forretningsstrategien og driver virksomhedens strategiske mål i samarbejde med virksomhedens ejere og bestyrelse, og du forventes at omsætter de strategiske mål til konkrete handlingsplaner. Du får samtidig ansvaret for den økonomiske styring, herunder bl.a. for at sikre en løbende optimering af produktionen og du får ansvaret for at gode og langvarige relationer til virksomhedens eksisterende og nye kunder opbygges og fastholdes. Bestyrelsen besidder en række relevante kvalifikationer, der tilbydes til virksomheden, som direktør vil du være styrende for udnyttelse af disse kompetencer. Du får også det overordnede ansvar for at Ørbæk Ventilation A/S forbliver en god arbejdsplads for medarbejderne.

For at få succes i rollen som administrerende direktør, kommer du fra en stilling, hvor du har erfaring med salg og økonomi samt en god forståelse for produktion. En byggeteknisk indsigt kan være en fordel. Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, du har formentlig en akademisk kommerciel uddannelse i kombination med en teknisk indsigt. Omvendt kan du også have en byggeteknisk baggrund og have tilegnet dig en omfattende kommerciel viden. Hvad angår din erhvervsmæssige indgangsvinkel kan der også være forskellige muligheder, du kan have siddet som f.eks. kommerciel product manager, teknisk chef, chef for forretningsudvikling eller som salgschef. Det vigtigste er dog din solide forståelse for produktion og din forretningsforståelse, og at du formår at reagere proaktivt i forhold til kunder, salg og forretningsudvikling.

Du har en god IT- og systemforståelse, ligesom du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er bosiddende i hensigtsmæssig kørselsafstand fra virksomhedens lokation i Aalborg.

Du er karakteriseret ved et kommercielt mindset, og du er udadvendt og tillidsvækkende, hvilket gør, at du er god til at danne og vedligeholde relationer. Dit store drive, din proaktivtet og din beslutningsdygtighed gør dig til en dygtig leder, som formår at sætte en tydelig retning for den fremadrettede udvikling. Du er ligeledes jordnær, ydmyg og handlingsorienteret, og du er ikke bleg for at påtage dig en mere hands-on rolle. Dit strategiske mindset, din økonomiske bevidsthed og din ”sense of urgency” gør dig ligeledes til en god og forretningsorienteret købmand.

Er du den nye administrerende direktør til Ørbæk Ventilation A/S? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Du kan læse mere om Ørbæk Ventilation A/S her: https://oerbaek.dk/profil/

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938054

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook