BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt og søger derfor en elev med speciale i administration. Du kommer til at indgå i vores administrative team for Beboerservice og Kundeservice. Afdelingen er omdrejningspunkt for dialogen med vores lejere og medlemmer, og vi har en ambitiøs målsætning - Vi vil nemlig yde Danmarks bedste Beboerservice.
Som elev hos os vil du få et rigtig godt springbræt til din videre karriere i en branche i rivende udvikling. Du kommer til at stifte bekendtskab med de forskellige funktioner i afdelingerne, og du får 11 erfarne og kompetente kolleger, som bakker dig op hele vejen igennem din uddannelse. Derudover får du selvfølgelig også støtte og opbakning fra alle kolleger i de øvrige afdelinger.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt inden for servicering af lejere og medlemmer, bl.a. kan nævnes:
- Personlig betjening ved skranke
- Intern og ekstern kommunikation via telefon og mail
- Udsendelse af boligtilbud og opfølgning
- Besvarelse af henvendelser på ledige boliger samt deltagelse i fremvisninger og åbent hus arrangementer
- Deltagelse i at behandle opsigelser, flytteafregninger og forbrugsregnskaber
- Booking af aftaler med beboerne i ejendomsfunktionærernes kalendere
Vi tilbyder dig
- Et 2-årigt uddannelsesforløb kombineret med skoleophold
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansættelse i en moderne boligorganisation med højt til loftet
- En spændende og afvekslende dag på et travlt og livligt kontor med uformel tone og godt humør
Din profil
- Du er serviceminded, smilende og frisk på at give vores lejere og medlemmer den bedste oplevelse i deres dialog med dig
- Du er tillidsvækkende og god til at kommunikere
- Du trives med at have mange bolde i luften og kan bevare ro samt overblik i pressede situationer
- Du er selvstændig, handlingsorienteret og ikke bange for at tage ansvar
- Du har erfaring fra studiejobs, gerne fra servicefag
- Du har flair for IT og kendskab til Microsoft Office pakken
- Du mestrer engelsk på middel niveau i både skrift og tale
Hvad kræves for at komme i betragtning til stillingen
Du skal som minimum have bestået:
- HHX eller EUX (det studiekompetencegivende forløb)
- HTX, STX eller HF-bevis, suppleret med et 5 ugers EU grundforløb fra Handelsskolen
Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis du har lyst til at komme med på holdet og yde Danmarks bedste Beboerservice, så skynd dig at sende din kortfattede ansøgning samt CV til job@alabubolig.dk.
Send os din ansøgning snarest muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Der er forventet tiltrædelse pr. 1. september 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kundechef Pernille Lundgaard Jensen, tlf. 22 632 426.
Læs mere om hvordan vi behandler dine persondata i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Alabu Bolig er en almen boligorganisation i Aalborg med plads til alle. Vores hverdag handler om menneskers hjem og job, og derfor sætter vi den enkelte beboer og den enkelte medarbejder i centrum. Vi arbejder på at understøtte fællesskab, sundhed, bæredygtighed, beboerdemokrati og gode daglige oplevelser.
Med knap 6.000 boliger, 12.000 beboere og 90 ansatte er Alabu Bolig en af Aalborgs største boligorganisationer. Besøg vores hjemmeside alabubolig.dk for yderligere oplysninger om virksomheden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALABU BOLIG A.M.B.A, Brohusgade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066683