Administrativ medarbejder søges til De Alternative Tilbud - Aalborg - 30-37 timer ugentligt - Tiltrædelse 1. november 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

De Alternative Tilbud søger en administrativ medarbejder til en fast stilling på mellem 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2024 eller tidligere.

De Alternative Tilbud består af fire afdelinger; Golfparken, Poul Paghs Gade, Toftegårdsvej og Familiestøtte. Tilbuddet er et alternativ til anbringelse på døgninstitution eller opholdssted for unge mellem 12 og 18/25 år. Af indsatstyper tilbydes der støtteboliger, netværksjægere, specialiseret familiebehandling, aflast, anbringelse i egen bolig, mv. Formålet med at indskrive unge i De Alternative Tilbud er at inkludere unge, som ellers ikke kan anbringes eller inkluderes i andre rammer. 

De Alternative Tilbud er organiseret under De Specialiserede Døgntilbud i Center for Dag- og Døgntilbud i Aalborg Kommune.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • økonomiopgaver, eks. bogføring, udlæg, opfølgning på LetBetaling i Opus
  • oprettelse af interne- og eksterne fakturaer
  • diverse indberetninger
  • ad hoc-opgaver for afdelingsledere og pædagoger

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med: Økonomisystemet Opus, løn- og personalesystemet Silkeborg Data, arkivsystemet eDoc, afregningssystemet AS2007 samt Sofus Social.

Din profil:

  • Du har relevant erfaring og uddannelsesbaggrund – gerne indenfor det kommunale
  • Du trives i en til tider hektisk hverdag med mange opgaver og med plads til forstyrrelser
  • Du er god til IT, Office-pakken, og bidrager med stærke digitale kompetencer
  • Du kan arbejde struktureret og have overblik, også når der er mange bolde i luften

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Er initiativrig og handlekraftig
  • Har en glad og positiv indstilling og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • Er imødekommende, service- og samarbejdsminded
  • Trives med mange forskelligartede opgaver
  • Har god humoristisk sans

Vi kan tilbyde:

  • Stor grad af selvtilrettelæggende arbejde
  • Arbejde efter flekstidsaftale
  • Ledelsesmæssig opbakning
  • Godt kollegaskab

Yderligere information:

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Vad på tlf. 3199 3660 eller Lotte Gjerløv Olesen på tlf. 2063 3282.

Arbejdsstedets adresse:

Poul Paghs Gade 1, 9000 Aalborg

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, HK Kommunal.

Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Det er et krav, at du har et B-kørekort.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist tirsdag den 17. september 2024. 

Samtaler forventes afholdt fredag den 20. september 2024.

Forud for ansættelse indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Poul Paghs Gade 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook