Administrativ medarbejder i Aalborg - gør en forskel i borgernes liv

dato

Forestil dig, at du hver dag går på arbejde og er med til at gøre en forskel i menneskers liv. Ikke på den højtråbende måde – men gennem det grundige, stabile og vigtige arbejde, som får samfundets tandhjul til at dreje. Vil du samtidig gerne bidrage til høj trivsel og arbejdsglæde, så er du måske en af vores nye administrative medarbejdere.

I hjertet af Aalborg, bag dørene til Ankestyrelsens kontorer, sidder vi – en stor gruppe af administrative medarbejdere - som får det hele til at hænge sammen. Vi opretter sager, journaliserer, indhenter akter, taler med borgere og advokater og klargør det hele, så vores juridiske kolleger kan træffe afgørelser, der har betydning for mennesker i hele landet. Derudover besvarer vi også anmodninger om aktindsigt og håndterer sager om klagefrist.

Hvem er vi?

Vi er cirka 95 kolleger i vores del af styrelsen, og vi løfter i flok. I Administrationen arbejder vi i teams. Vi har travlt, vi har det godt og vi er stolte af det, vi laver. Som vores kollega i Administrationen skal du være fleksibel og indstillet på at rokere til andre opgaver efter behov.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du har en kontoruddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med sagsbehandling, journalisering eller borgerservice. Det vigtigste er, at du kan arbejde struktureret med sans for detaljerne, og kan bevare roen, når der er tryk på – og at du synes, det er tilfredsstillende at gøre en opgave færdig og gøre det ordentligt. Du trives i et storrumskontor med liv omkring dig. Og du kan godt lide, når dagen byder på både drift og samarbejde, faste rutiner og uventede udfordringer.

Hvad får du?

Du får ikke bare et job. Du får et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Et grundigt oplæringsforløb. Og en hverdag, hvor du bliver klogere på både administration og samfundsforhold – og hvor du kommer hjem med følelsen af, at din indsats faktisk betyder noget for dit team og gør en forskel for borgeren i den anden ende.

Ansøgning:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 6. september 2026. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis – og eventuelt andre relevante dokumenter.

Det praktiske

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38

Tiltrædelse vil være den 1. november 2026 med mindre andet aftales.

Dit arbejdssted bliver Nytorv 7, 9000 Aalborg.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Vi henviser i øvrigt til www.loenoverblik.dk.

Hvis du har spørgsmål til indplacering og lønniveau er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@ast.dk.

Tilbyder vi dig stillingen, er det under forudsætning af, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Vil du vide mere om Ankestyrelsen og vores arbejde, kan du læse mere på www.ast.dk.

Har du spørgsmål til stillingerne, sidder vi klar til at tale med dig – du kan kontakte:

  • Rasmus Poulmann (souschef: 61 89 71 25)
  • Sara Ullerichs (souschef: 61 89 74 97)
  • Rikke Søgaard Sørensen (administrationschef): 61 89 75 24
Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ankestyrelsen Aalborg, Nytorv , 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ba342a5b-f55c-4ab9-98b7-3f554a2c5244

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler