Aalborg Kommune søger en idrætsfaglig profil til todelt stilling som projektmedarbejder på Aalborg Try Out samt eventmedarbejder på IDRÆTSMØDET

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fritid og Landdistrikt i Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune, søger en stærk profil, som kommer til at indgå i en dynamisk todelt stilling som projektmedarbejder på Aalborg Try Out, og som eventmedarbejder i forbindelse med planlægning og afvikling af IDRÆTSMØDET.

Som projektmedarbejder på Aalborg Try Out skal du styrke unge mellem 15 og 25 år og studerende til en hverdag med fysisk aktivitet og positive fællesskaber. Mange unge oplever nemlig, at det kan være udfordrende, at blive en del af foreningsfællesskaberne, når man flytter til en ny by, da meget er nyt. Med Aalborg Try Out er det hensigten, at tilbyde unge og studerende attraktive fritidsaktiviteter gennem øget synlighed og tilgængelighed til fællesskaberne, så flere bliver en del af foreningslivet. Dette sker i et tæt samarbejde med foreninger og andre aktører på fritidsområdet samt uddannelsesinstitutionerne. 

Som eventmedarbejder på IDRÆTSMØDET kommer du til at indgå i et team der arbejder for at udvikle og gennemføre IDRÆTSMØDET. IDRÆTSMØDET skal rumme en bred vifte af aspekter i idrætslivet og underbygge at idræt og sundhed er for alle. 
IDRÆTSMØDET danner ramme for ny viden på området gennem teoretiske og praktiske oplæg, workshops og debatter for frivillige trænere og ledere, fagprofessionelle mv. 

Som eventmedarbejder skal du arbejde tæt sammen med IDRÆTSMØDETS koordinator og assistere i arbejdet med at sikre koordinering af oplægsholdere, præge det faglige indhold i og afvikling af oplæg, idrætsaktiviteter, koordinering af frivillige og hjælpere under afvikling, tilmeldinger og økonomi.

I tillæg til de to ovenstående primære projekter skal du bidrage ind i øvrige projekter og events som for eksempel afvikling af Elitesport Aalborgs håndbold-, badminton- og ishockeyskoler for folkeskoleklasser fra 1. til 6. klassetrin. 

Væsentlige kompetencer for stillingen:

  • Projektledererfaring på fritids- og idrætsområdet
  • Stærke administrative evner. En veludviklet evne til at arbejde struktureret og nøjagtigt
  • Evnen til at bevare overblikket i en omfangsrig portefølje af arbejdsopgaver
  • Organisere og arrangere aktiviteter og event, herunder at holde styr på samarbejdsaftaler på tværs af mange forskellige aktører
  • Er god til at motivere og arbejde med frivillige foreninger og andre aktører på fritidsområdet
  • Kendskab til både frivillige organisationer og professionelle aktører på idræts- og fritidsområdet

Vi lægger stor vægt på, at du som person er robust, initiativrig, arbejdsom, troværdig og fleksibel. Vi stiller høje krav til dig og din baggrund - nemlig, at du:

  • Er udviklingsorienteret med et drive for at styrke og synliggøre fritidstilbud for unge og studerende i Aalborg Kommune samt at sikre koordinering af aktiviteter i events - primært IDRÆTSMØDET
  • Har et godt overblik og kan organisere og navigere på tværs af forskellige aktører
  • Arbejder med stor selvstændighed og initiativrigdom
  • Er fleksibel både i forhold til arbejdsopgavernes karakter og i forhold til arbejdstid, da opgaverne også ligger aftener og i weekender
  • Er god til at skabe motivation, dialog og medinddragelse
  • Er en udadvendt kommunikerende person i skrift og tale
  • Er en god og udviklingsorienteret kollega

Vi kan tilbyde dig:

  • En dynamisk og udviklingspræget arbejdsplads med høj faglighed
  • At blive en del af et hold, hvor vi har hver vores styrker og selvstændige arbejdsområder, men hvor vi også hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anders Kromann på tlf.: 9931 4169 eller IDRÆTSMØDETS koordinator Morten Arvidsson på tlf.: 3199 0480.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. og 28. november

Arbejdsstedets adresse
Danmarksgade 17, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation. 

Der indhentes børneattest og referencer inden endelig ansættelse.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook