BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren og engageret køkkenassistent/ kantinemedarbejder til vores nye kantinetilbud på Sofiendalsvej 92 i Aalborg.
Du bliver en del af afdelingen Team for tværgående økonomi i Børne- Familieafdelingen i Aalborg kommune. Det er en alsidig afdeling som løser økonomiopgaver for Specialgruppen og Familiegrupperne. Derudover er der i afdelingen tilknyttet tekniskservicemedarbejdere, en IT-supporter og 5 køkkenmedarbejdere fordelt på 3 kantiner.
Kantinen, du skal arbejde i, skal dagligt bespise op mod 140 ansatte. Der har ikke tidligere været kantine på adressen og køkkenet er pt. under opbygning. Der er tale om et anretter køkken, så der bliver ikke mulighed for at producere mad fra bunden. Maden kommer fra en af vores andre kantiner. Det betyder, at dine primære opgaver bliver at stille morgenmad/ buffet op. Lave lækre salater og varme dagens lune ret til frokost samt stå for mødeplejning som kaffe, te, frugt mv.
Når maden er spist, skal der ryddes af og vaskes op. Det står du også for. Derudover er der husets kaffemaskiner der skal holdes kørende – det hjælper huset tekniske servicemedarbejder dig med.
Huset emmer af liv og gode kolleger. Primært socialrådgivere, pædagoger og administrative medarbejdere. Jobbet kræver, at du trives med stor grad af selvstændighed, da dine kantinekolleger arbejder på andre adresser. Kantinelederen vil være på Sofiendalsvej i et varierende antal timer om ugen. Vi servicerer tre huse. Ved større arrangementer i de forskellige huse hjælpes vi ad, så der kan forekomme enkelte dage i løbet af året, hvor det vil være nødvendigt, at du møder ind i en af de andre kantiner.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Erfaring med køkkenarbejde og stor viden om hygiejne.
- Engagement, ansvarlighed, og kreativitet.
- Et stort servicegen og evne til at arbejde selvstændigt og sammen med andre.
- Ordenssans.
Vi tilbyder en fast ugentlig arbejdstid på 32 timer med fri om fredagen, samt fri mellem jul og nytår og 3 ugers fast sommerferie hvert år. Ansættelsen sker pr. 1. oktober eller snarest herefter.
Aflønning og ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er torsdag den 14/9 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler finder sted ugen efter.
Hvis du tænker, at du er den rette person til stillingen og har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte kantineleder Thomas Holm Pedersen på telefon 23 64 18 77.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Vejgård Bymidte 12, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/kokkenassistent-kantinemedarbejder-32-timer/9ryif5/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901662