Aalborg Kommune: Fuldtidsvikar til Forflytningsenheden - Træning og Forflytning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for forflytning? Kan du se dig selv arbejde med forflytninger, hvor der ikke bliver gået på kompromis med høj kvalitet og sikkerhed for både personale og borgere? Og kan du bidrage til læring og udvikling i teamet, så er du lige den vikar vi søger.

Kort om stillingen

I forflytningsteamet formidler vi forflytningsteori og vejleder medarbejdere og borgere på en anerkendende og positiv måde. Som en del af teamet vil du komme til at udarbejde og ajourføre forflytningsbeskrivelser, vejlede i specialopgaver samt varetage undervisningsopgaver af faste medarbejdere, elever mv. Vores arbejde foregår både i borgers eget hjem, på plejehjem og i vores undervisningslokale på Sofiendalsvej.

Vi forventer du har

Faglige kompetencer:

  • Ergoterapeut eller anden sundhedsfaglig uddannelse.
  • Er uddannet forflytningsvejleder.
  • Har erfaring med undervisning.
  • Er fortrolig med brug af IT generelt, herunder office-pakken.
  • Erfaring med Cura er en fordel.

Personlige kompetencer:

  • Har øje for at lytte og lade personalet gå forrest, når du vejleder.
  • Er fleksibel, god til at skabe overblik og kan planlægge din egen dag.
  • Er omstillingsparat og kan tilpasse dig den enkelte situation.
  • Kan indgå i relationer med alt fra personale og ledelse til borgere og pårørende.
  • Er en teamplayer, der bidrager til faglig sparring.
  • Er velovervejet, har gode pædagogiske evner og gennemslagskraft.
  • Stærke relationelle og kommunikative egenskaber.
  • Trives i rollen som underviser og vejleder.
  • At du bidrager og deltager i læring som udvikler dig og teamet.
  • At du bidrager til og værner om et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • Et team, hvor værdier som ansvar, nærvær og respekt vægtes højt.
  • Kolleger, der brænder for deres fag og arbejdet med målgruppen.
  • Et tværfagligt miljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • At du bliver en del af teamets kontinuerlige udvikling både organisatorisk og fagligt.

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:

Du vil skulle identificere, analysere og vurdere belastende arbejdssituationer samt undervise og instruere i grundprincipper i forflytningsteknik samtidig med, at du skal kunne motivere og inspirere til, at der bruges hjælpemidler. Her er det vigtigt, at du kan indtænke og anvende borgers egne ressourcer uden, at gå på kompromis med personalets sikkerhed.

  • Der kan forekomme aften og nattearbejde i beskedent omfang.
  • Ansættelse som selvtilrettelæggende.
  • Kørekort en nødvendighed.

Arbejdsstedets adresse:

Forflytningsenheden, Træning og Forflytning, Sofiendalsvej 95, 9200 Aalborg SV.

Tiltrædelse:

Stillingen er et vikariat på fuld tid og forventes tiltrådt hurtigst muligt eller senest den 1. november 2023. Vikariatet løber til 30. juni 2024, evt. med mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger:

Samtaler forventes afholdt den 22. september 2023.

Ønskes yderligere information eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forflytningsvejleder Anette Wammen Nielsen på tlf. 41 61 45 52 eller leder Rikke Elmstrøm på tlf. 20 62 49 55.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sofiendalsvej 95, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/fuldtidsvikar-til-forflytningsenheden-traening-og-forflytning/16i8yz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899154

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook