Aalborg Kommune: Er du pædagog og brænder du for målgruppen 0-2 år så er det nu du skal slå til.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog og brænder du for målgruppen 0-2 år så er det nu du skal slå til.

 

For vi i Vuggestuen Smedegården søger en uddannet pædagog, til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober eller snarest. Stillingen er et udspring af en tilføjelse af statspuljemidler og derfor en ressource i Vuggestuen Smedegården resten af 2023, samt i 2024 og 2025. 

I Vuggestuen Smedegården har vi 34 skønne og nysgerrige børn i alderen 0-2 år. Vi er opdelt på 3 aldersintegreret stuer, men vi vægter højt, at vores hverdag er præget af, at vi er et samlet hus og dermed arbejder vi også en del på tværs af hele huset, i løbet af dagen. 

I institutionen er der ansat 7 pædagoger, 2 pædagogmedhjælper, 1 pædagogstuderende, 1 kostfaglig eneansvarlig samt 1 pædagogisk leder. Vuggestuen Smedegården er én ud af 14 institutioner i dagtilbud øst. Vuggestuen ligger i et centralt boligområde i Aalborg Øst, dette betyder at Vuggestuen Smedegården, rummer mange forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde. Dette giver derved institutionen en stor mangfoldighed, som vi ser som en stor styrke for vores pædagogiske arbejde. I vores nærområde er der mange skønne naturstier, som vi ofte benytter, enten på gåturer eller cykelture med vores to el-ladcykler. Dette giver mulighed for at udforske og opleve legepladser, grønne områder, dyr i naturen og andre kulturelle tilbud i vores nærområde. Dette giver også mulighed for, at leg og læring kan foregå i nye, udfordrende og spændende rammer, året rundt. 

Der er læring i alt, hvad barnet foretager sig. Og derfor vægter vi højt at vores hverdagsrutiner er en stor del af vores pædagogiske arbejde, og de læringsmiljøer som børnene møder i deres hverdag i vuggestuen. Når vi spiser er det ikke blot et måltid, men en pædagogisk aktivitet som omhandler mange ting, så som styrkelse af det enkelte barns motorik, og styrkelsen af madmod. Når vi er på badeværelset, er der både fokus på selvhjulpenhed og sociale færdigheder i form af at vente på tur og hjælpe hinanden. Dette er blot nogle af de områder hvor vi i hverdagen tænker læring ind i dagligdags rutinerne.    

Vi arbejder ligeledes ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Vi er undersøgende og nysgerrig på, hvad børnenes handlinger er udtryk for, og vi arbejder med, at justerer vores tilgang og handlemåder ud fra hvad børnene hver især kalder på. Her har vi fokus på de hensigter børnene har, frem for deres endelige handlinger.   

Hos os vil du blive en del af en personalegruppe, som er i gang med, at finde en fælles retning og et fælles værdigrundlag for vores institution. Du vil også i denne stilling få en helt særlig rolle. For du vil ikke komme til at arbejde som primærpædagog, men derimod vil du komme til at have en stor rolle i at kunne skabe en sammenhængskraft på tværs af de 3 stuer. Dette vil blandt andet komme til at ske ved at du får en særlig rolle i at skabe små læringsgrupper på tværs af de 3 stuer, som kunne være med fokus i blandt andet sprog, sociale kompetencer, motorik eller andre områder. Eller det kan være at have hele dage på stuerne på skift, for at skabe rum og mulighed for andre former for aktiviteter, som understøtter børnenes udvikling, trivsel og dannelse. 

  

Faglige kompetencer: 

  • Har erfaring med eller stor interesse for at arbejde med børn i alderen 0-2 år. 
  • Har erfaringer med og lyst til at udvikle praksis og de pædagogiske læringsmiljøer, hvor børnenes perspektiver og interesser inddrages. 
  • Er farligt nysgerrig og nytænkende. 
  • Er god til at planlægge og udfører aktiviteter/forløb i hverdagen. 
  • Kan kommunikerer fagligt med sine kollegaer, omkring iagttagelser og refleksioner. 
  • Ser forældreinddragelse som en styrke og forudsætning for at skabe god trivsel for alle børn. 

Personlige kompetencer:

  • Kan bevarer overblikket og være omstillingsparat når tingene ikke er som de plejer. 
  • Har et positivt livssyn og tilgang til hverdagen, også når der er forandringer. 
  • Som kollega er positiv.
  • At du er energisk, og har lyst til at går forrest, ved siden af og bagved. 
  • At du er fleksibel, har humor og at du prioriterer et godt arbejdsmiljø højt. 
  • At du kan arbejde inden for vores åbningstid som er 6.15-16.30/16.45. Samt deltage i møder der liggeruden for åbningstiden. 

Hvad kan du forvente af os: 

  • En institution hvor udvikling og læring er i fokus for både børn og personale. 
  • Gode fysiske rammer, både ude som inde.
  • En arbejdsplads hvor personalet er engageret og fagligt nysgerrige, og klar til at udvikle sig i fællesskab. 
  • En engageret og mangfoldig forældregruppe. 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling. 
  • En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel højt. 
  • En hverdag som er fyldt med humor, sjov og fællesskabsfølelse.  
  • En arbejdsplads i udvikling. 

 

Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra lige netop dig. 

Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte pædagogisk leder Maria Skjærbæk 99823644/25200583 

Ansøgningsfristen er den 13.09.23 og samtalerne forventes at blive afholdt mandag 18.09.23 

Arbejdsstedets adresse: Saltumvej 9, 9220 Aalborg Øst 


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokalløn. Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Der indhentes børne- og straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver inden endelig ansættelse.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Saltumvej 9, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/er-du-paedagog-og-braender-du-for-malgruppen-0-2-ar-sa-er-det-nu-du-skal-sla-til/3rxd5g/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet