Skoleklokkerne ringer ind - men lyder de ikke til forveksling som kirkeklokker? Jo, det er vist ikke til at tage fejl af, de ringende klokker kommer fra et Helligåndskloster i Aalborg centrum, men er samtidig lyden af Aalborg eneste gymnasium. Aalborg Katedralskole startede som en klosterskole i årene før 1536 - siden har skolen flyttet placering tre gange, senest til de nuværende bygninger i Sct. Jørgensgade 5. I denne artikel tager vi dig med ind bag portene til den røde murstensbygning, og fortæller dig historien om Nordjyllands ældste gymnasium - Aalborg Katedralskole.
Et kristent klostergymnasium
Kirkeklokkerne kommer fra et Helligåndskloster i Aalborg, og på Aalborg Katedralskole i årene før 1536, var der for alvor kristendom på skoleskemaet. Aalborg Katedralskole er Nordjyllands ældste gymnasium, men selvom man graver dybt, kender man ikke til det præcise årstal for skolens start. Historiske dokumenter viser dog, at Aalborg Katedralskole i de første mange år var en integreret del af Helligåndsklosteret i Aalborg, hvor gymnasieeleverne havde deres egen fløj. Det var nemlig helt frem til reformen i 1536, at de danske kirker og klostre tog sig af de gymnasiale og videregående uddannelser.
Undervisningen og hverdagen på klosterskolerne var bestemt ikke som vi kender den i dag. Eleverne blev undervist af munke, og det var bestemt heller ikke unormalt at eleverne selv blev munke eller præster.
Det er svært at forstå, at gymnasiet var en så kristen institution, og at man direkte uddannede eleverne til at blive indenfor kirkens institutioner. I dag findes der rigtig nok flere kristne gymnasier rundt omkring i landet - men på Aalborg Katedralskole kan de klassiske, kristne traditioner kun findes i støvede bøger fra 1900-tallet og i fagene latin og oldtidskundskab.
Et gymnasium med kun drenge på gangene
Selvom det er svært at forestille sig, at undervisningen kun udføres af præste og munke, er det endnu sværere at forestille sig et gymnasium hvor der udelukkende går drenge rundt på fløjene. I dag ville det måske betyde fodbold og computerspil på skemaet, men heldigvis kan vi kun gisne om en tilværelse, hvor der ikke findes piger til at skabe lighed på de danske gymnasier.
Helt frem til 1903 var Aalborg Katedralskole et drengegymnasium. Og det var først i 1903 at elevgrundlaget blev kraftigt udvidet, fordi piger fik adgang til gymnasiet. Og selvom drengene var 300 år foran, når det kom til gymnasiale uddannelser, gik det stærkt, da først pigerne havde slået dørene op til katedralskolen. I løbet af de næste 90 år, blev der stadig flere kvindelige elever, og i dag har drengene fået baghjul, da der er cirka dobbelt så mange piger som drenge.
Fra ‘bibel’ til ‘biologi’- gymnasiereformer frem til i dag
Bibel på skemaet og kun drenge på fløjene? Det var en realitet fra 1500-tallet og helt frem til 1903 hvor pigerne blev budt velkomne på de danske gymnasier. Men i løbet af de 300 år, blev der løbende taget stilling til de danske gymnasiers virke - for skulle der fortsat være ‘bibel’ på skemaet, eller skulle der udvides med ‘biologi’?
Allerede i 1700-tallets oplysningstid, fik undervisningen en mere pædagogisk tilgang, og samtidig ændredes samfundets krav til de gymnasiale uddannelser. Indtil da, havde der udelukkende været græsk og latin på skoleskemaet, men nu kom der også fag som matematik, regning, dansk og moderne sprog.
I 1903 kom der endnu en reform, og den blev kaldt Loven om højere Almenskoler. Den nye reform blev samtidig kaldt for et vigtigt led i demokratiseringsprocessen, og var nok det største skridt mod det velfærdssamfund, vi kender i dag. Reformen sendte først og fremmest pigerne på gymnasiet, og samtidig åbnede den gymnasiet for alle danske borgere, uanset køn, alder og social baggrund.
Det var samtidig i denne tid, at arbejderklassen for alvor forlod kornmarkerne til fordel for en plads på de danske gymnasier. Det resulterede i, at gymnasiets fra 1900-tallets begyndelse og ti år frem fordoblede sit antal fra omkring 400 til 800 studenter årligt.
Gennem årene er der kommet flere og flere elever til Aalborg Katedralskole, og det har været skyld i flytning og løbende udbyggelse af gymnasiet. Først i 1840’erne hvor gymnasiet blev flyttet fra klosterbygningen til ‘Sildepalæet’ i Jomfru Ane Gade. i 1889 var elevtallet steget til 150 elever, og man flyttede gymnasiet til dets nuværende bygninger i Sct. Jørgensgade 5, hvor gymnasiet stadig er at finde. I løbet af de seneste år har de ældre bygninger på skolen gennemgået en stor renovering, og der er blevet udvidet med to nye bygninger og en helt ny fløj til laboratorieforholdene i naturvidenskab.
I dag er gymnasiet klart det mest populære valg blandt de danske unge, som har aflsuttet 9. eller 10. klasse. Faktisk er det omkring 75 procent af de danske unge, der kan se frem til en tur i studentervognen efter tre år på gymnasiet. På Aalborg katedralskole går der i dag omkring 880 elever, og hertil er der ansat 110 lærere.