51-årig mand savnes – oplysninger modtages på 114

dato

Nordjyllands Politi efterlyser nu den 51-årige Samuel Andres Alvarado Rios, da familien ikke har set ham i flere dage – og derfor er blevet bekymrede for ham.<br>

”Og det er vi også,” indleder politikommissær ved Nordjyllands Politi Henrik Kjær Hansen, ”da vores foreløbige undersøgelser desværre ikke har kunne lokalisere ham eller tilvejebringe viden om, hvor han måtte have taget ophold.”

Dog ved Nordjyllands Politi, at den efterlyste mand sidst er blevet set ved Rema 1000 på Godsbanen i det centrale Aalborg på datoen den 12. oktober 2025 sidst på eftermiddagen. Herfra har man nemlig billedmateriale fra butikkens overvågningskameraer, hvor han gør sig et indkøb i form af seks øl, en såkaldt sixpack; billedmateriale, som politiet nu – med familiens accept – deler med offentligheden, ligesom der bringes andet foto af savnede. 

 

Ring 114 med oplysninger

Politiet ved, at han efter sit indkøb i Rema 1000 gik til fods ad Jyllandsgade i østlig retning, dvs. at han gik ned med retning mod Karolinelund. Det var cirka kl. 17.05 den 12. oktober 2025.   

”Derfra fortaber sporet sig for nuværende for os af hans færden, men det er vores håb, at denne offentlige efterlysning kan gøre, at nogle borgere retter henvendelse til os – enten fordi de har set den savnede mand, eller ved, hvor han måtte have taget ophold. Måske har man som borger lagt mærke til hans tydelige trøje og den sixpack øl, som han medbragte.”  

Politiet foretager i øjeblikket en række yderligere efterforskningsskridt, herunder gennemsyn af forskelligt overvågningsmateriale, ligesom der skal foretage en række vidneafhøringer i sagen.  

Har man oplysninger i sagen, så skal man straks ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114. 

 

Ring 114 med oplysninger

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi