Torsdag aften blev en 25-årig mand sigtet og anholdt for narkokørsel og besiddelse af narkotika efter en ulykke på Bejsebakkevej i Aalborg.
Manden kørte galt ved først at påkøre en færdselstavle og derefter et træ. Ulykken blev anmeldt til vagtcentralen, og en patrulje rykkede hurtigt ud til stedet.
Selvom manden virkede konfus, var han ikke kommet til skade. En narkotest afslørede, at manden havde kørt i påvirket tilstand. Ved en efterfølgende gennemsøgning af bilen fandt politiet 43 Tramadol ved førersædet.