Natten til søndag blev en 22-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel samt salg af euforiserende stoffer i Aalborg Øst. Politiet standsede manden på en parkeringsplads ved en tank på Hadsundvej, hvor han blev vurderet til at være påvirket af narkotika.
En narkotest blev udført og gav udslag for cannabis. Ved en efterfølgende visitation fandt politiet en større mængde hash og Tramadol på manden. Han blev derefter kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor han fik taget en blodprøve.