Mandag aften blev en 21-årig mand standset af politiet ud for Lønneparken i Aalborg. Politiet bemærkede straks, at den unge mand var påvirket, og en narkotest viste, at han havde indtaget både kokain og cannabis.
Ved visitation fandt politiet flere salgsposer med kokain og cannabis på den 21-årige mand. Han blev derfor sigtet for både narkokørsel og salg af narko. Den unge mand nægtede dog sidste del af sigtelsen om salg af narko.
Manden blev efterfølgende anholdt af politiet.