2 pædagoger på 35 timer til den nye daginstitution Fjordparken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Start 1.3. eller snarest derefter

Den 1.marts 2024 slår vi dørene op til en helt ny fantastisk daginstitution i Dagtilbud Hasseris. Fjordparken normeres til 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og er opført med en vuggestue- og børnehaveafdeling med fælles alrum og pædagogisk køkken. Hertil kommer et produktionskøkken, en personaleafdeling med gode kontor-, pause- og mødefaciliteter. Huset ligger på en dejlig grund omgivet af træer og med en super beliggenhed tæt på fjorden og med Plusbussen lige til døren. Og ikke mindst har vi en dejlig stor legeplads til både de yngste og ældste børn.

Personalegruppen består allerede af 6 medarbejdere, der sammen med 30 børn kommer fra 2 vuggestuer i nærområdet, samt 3 nyansatte pædagoger. Hertil søger vi 2 pædagoger, der brænder for at være med til at samskabe en god hverdag for store og små i Fjordparken. Vi ansætter derefter flere medarbejdere i takt med indskrivningen af børn.

Vi kan tilbyde:

  • Unik mulighed for at være med fra start i en spændende proces omkring etablering af Fjordparken
  • Nye fysiske rammer, der er bygget med fokus på pædagogik og det gode arbejdsmiljø
  • Kolleger, der har valgt Fjordparken til og brænder for opgaven i et samarbejde kendetegnet af høj faglighed, fællesskab og arbejdsglæde
  • Indflydelse på udviklingen af den pædagogiske praksis og læringsmiljøerne i institutionen
  • Et nærmiljø med mange muligheder tæt på fjorden

Vi søger pædagoger der

  • har erfaring med og brænder for arbejdet med de 0 – 6årige – vi har fokus på at være et helt hus
  • kan skabe betydningsbærende relationer til barnet og dets familie – gerne med kendskab til ICDP
  • går foran, arbejder rammesættende og skaber forudsigelighed fx i overgange
  • igangsætter aktiviteter og er aktivt deltagende i børnehøjde
  • arbejder engageret og professionelt med børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse gennem et trygt og pædagogisk læringsmiljø
  • samarbejder fleksibelt, refleksivt og konstruktivt med kollegaer og leder
  • har et positivt livssyn, er ansvarlig og har et godt overblik

I din ansøgning bedes du give konkrete eksempler på, hvordan du med din faglighed, erfaringer og kompetencer kan bidrage til den pædagogiske praksis og etableringen af Fjordparken. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 13. februar i dagtimerne.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Malene Aarup på tlf. 25 20 02 76.


Arbejdsstedets adresse
Skydebanevej 15, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftale mellem KL og BUPL

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Skydebanevej, 15, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976262

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook